Kommunernes drejebog for monopolbruddet er netop lanceret i en ny version på www.kombit.dk/drejebogen.
I den nye version kan kommunerne bl.a. få input til budgetlægningen for 2015, så kommunerne kan indarbejde det forberedende arbejde med monopolbrudsprojekterne i budgettet i god tid. Desuden er kravene til kommunernes it-miljø nu tilgængelige, og kommunerne kan således igangsætte arbejdet med at undersøge, om det lokale it-miljø lever op til kravene.
Nye cases og opgaver
Drejebogen indeholder også nye cases fra bl.a. Roskilde, som i disse uger udvikler et værktøj til overblik over it-projekter, -kontrakter mv. Læs mere om dette her: KITOS - Kommunernes IT OverbliksSystem.
Samtidig skitseres en række opgaver relateret til SAPA, som kommunerne skal løse i de kommende måneder.
Slutteligt bedes kommunerne senest den 1. juni 2014 indmelde en kontaktperson for Støttesystemerne, hvor kommunikationen bliver intensiveret i andet halvår af 2014: Registrér kontaktperson her.
Overblik og opdateringer
Du får som altid det fulde overblik over tilføjet indhold i drejebogens første kapitel.
Den næste version af drejebogen forventes lanceret omkring sommerferien, ligesom KOMBIT tilstræber at lancere indledende implementeringsplaner for projekterne inden årets udgang.